Et retfærdigt København

Et retfærdigt København
København er en fantastisk by, der også skal kunne holde sammen på sig selv. For mig at se, er det vigtigt, at København fortsat er en retfærdig by. En retfærdig by, hvor man kan få sin retmæssige , hvis man selv har eller ens børn har særlige behov. Som en, der selv har ADHD, så har jeg allerede kæmpet, og vundet, sager imod Københavns Kommune. Det har været hårde og slidsomme forløb. Forløb som alt for mange knækker af og alt for mange går igennem i dag. Det vil jeg lave om på. Jeg vil rydde op i handicapforvaltningen og skabe mere gennemsigtighed i, hvordan der arbejdes. Den måde vi behandler de københavnere, der har brug for hjælp, er ikke blot uretfærdig. Den er ubarmhjertig.
Det samme kan gøre sig gældende når man ser meget af det nybyggeri vi har i København. Vi ser lige nu det ene skandaleramte nybyggeri efter det andet. Som en, der selv har selv boet i en et-værelses studiebolig på 32 m2 til 7000 kroner om måneden, så kan jeg roligt sige, at jeg forstår, hvis mange føler sig forargede over byudviklingen.
Vores by skal ikke bruges som baghave til overdådige milliondyre lejligheder, der udelukker den almene københavner og kører priserne op på højde med Kaktus-Tårnene. Der skal etableres flere andels- og ejerboliger, der sikrer, at københavnerne kan bo i deres egen by.